Beskrivelse af et kort studieophold hos Dr.TC Teo, Queen Victoria Hospital, East Grinstead, London
Ved Nordisk Plastikkirugisk Forenings XXXII Kongrss, Århus juni 2009 havde Dr. TC Teo en meget inspirerende præsentation om brugen af perforator flaps på ekstremiteterne. Dr.TC Teo er mikrokirurg med subspecialisering i rekonstruktion af ekstremiterne. Jeg fremlagde min store interesse for området hvilket Dr TC Teo var meget imødekommende overfor, og vi fik arrangeret et besøg på Queen Victoria Hospital.
Queen Victoria Hospital East Grinstead spillede en central rolle som brændsårscenter under anden verdenskrig. Dr. Archibald McIndoe lavede et stort pioner arbejde med rekonstruktioner af forbrændte piloters ansigter. Disse operationer spillede en central rolle for udviklingen af fagområdet , og hospitalet er fortsat idag et stort brændsårscenter med hele sydengland som optageområde. Derudover udføres der maxillofacial kirurgi, håndkirurgi, mikrokirurgi samt basal plastikkirurgi. Hospitalet har 17 overlæger fordelt på brændsår, ekstremitets kirurgi og onkoplastisk kirugi
Mit ophold strakte sig over 4 dage hvor jeg overværede Dr TC Teo anvende perforator flaps på underekstremiteten ved melanom kirurgi. Derudover overværede jeg to DIEP operationer, en primær,og en sekundær rekonstruktion. Endeligt fulgtes jeg med Dr TC Teo i hans ambulatorie,en enkelt dag.
Det primære udbytte var en alsidig introduktion til perforator flapperne, og høj læring ved at følge operationerne direkte. Derudover var det særdeles udbytterigt og meget inspirerende at blive introduceret til anderledes måder at håndtere plastikkirurgien på.