Klinisk fellowship på Plastic Surgery Unit, Glasgow
Efter 18 mdr’s forarbejde lykkedes det mig i foråret 2006 at opnå tilsagn om et 6 måneders klinisk fellowship på Plastic Surgery Unit, Glasgow. Opholdet tog sin start pr. 1. januar 2007 og har været delvist selvfinansieret. Der har været løntilskud fra Kræftplan 2, Sundhedsministeriet (projektstøtte til videreudvikling af behandlingen af hoved-hals cancer patienter i Aarhus Amt), samt tilskud fra diverse velvillige fonde, herunder Dansk Mikrokirurgisk Selskab, Beckett Fonden og Læge Frk. K. Rasmussens Mindelegat. Der har været moralsk støtte fra Afd. Z, Aarhus, i særdeleshed fra overlæge Hanne Birke.
Formålet med mit ophold har primært været uddannelse i hoved-hals rekonstruktion, for hvilket subspeciale Canniesburn afdelingen er verdensberømt. Afdelingen har endvidere gennem årene har et vist held med at producere kendisser såsom R. D. Acland, I. Taylor, M. Webster, McGregor, Mustarde og senest Hamdi. Disse nu aldersstegne herrers portrætter hænger alle i konferencerummet, hvor man således dagligt kan indgydes den rette portion æresfrygt.
Afdelingen beskæftiger ca. 40 læger, heraf 15 som speciallæger (consultants). I min pågældende periode har der endvidere været 4 kliniske fellows og 5 research fellows. Der er i alt 5 sengeafdelinger, med plads til 80 patienter. Afdelingen beskæftiger sig med hoved-hals rekonstruktion, okuluplastisk kirurgi, mamma rekonstruktion, brandsår, læbe-ganespalte kirurgi, traumer, håndkirurgi, gynækologisk rekonstruktion, melanomer, sarkomer, laserbehandling og dynamisk re-animering. Al børnekirurgi foregår dog på et nærtliggende hospital, udført af hertil dedikerede consultants.
Afdelingen modtager ca. 5200 indlæggelser på årsbasis og udfører ca. 19.800 operationer.
Operationsafdelingen består af 6 op-stuer til primært generel anæstesi, samt en enkelt stue til mindre ambulant kirurgi, (eksempelvis tatovering og papil-rekonstruktion). Ambulatoriet kører dagligt fra 9.30 – 17.00 og består af 6 større stuer, samt fire mindre lokaler bemandet af sygeplejersker til typisk suturfjernelse og sårtilsyn. Specialuddannede sygeplejersker foretager endivdere chirurgia minor, såsom simple excisioner med direkte suturering, stansebiopsier og mindre ansigtslacerationer.
Hver consultant har tilknyttet en såkaldt registrar. Dvs en læge under uddannelse til plastikkirurg. Et typisk uddannelseforløb for en Canniesburnlæge er 3-4 års plastikkirurgisk introduktionstid. Herefter, hvis heldet står dem bi, vil de efter adskillige ansøgninger og ansættelsessamtaler, kunne indtræde som Specialist Registrar i Plastikkirurgi. Efter 6 års træning som registrar med en gennemsnitlig arbejdsuge på ca. 65 timer, bestået mundtlige og skriftlige eksaminer, vil man så kunne kalde sig consultant, i en alder af gennemsnitligt 35 år.
Og set med danske øjne, er det en uddannelse, der kan bruges til noget! Som eksempel kan nævnes, at den nuværende yngste Head and Neck consultant, angiver at have rejst mere end 100 frie lapper og foretaget ca. 100 halsexaireser i sin registrartid. Denne store erfaringsmængde smitter af på deres daglige arbejdsgang og indgangsvinkel til tingene. Det kirurgiske tempo kan undertiden være overvældende og ingen kirurgi synes at være for stor. Første gang jeg nejede ydmygt var efter en enkelt kirurgs og enkelt stues veloverståede operationsliste, kl. 16.45:
Op nr. 1 i GA med start kl. 9.30; halsexairese, OP nr. 2 i GA; overskæring af to nasolabiallapper, OP nr. 3 i GA; bilateral lumpektomi (melanommetastaster) og sluttelig en lille OP nr. 4 i GA; fri gracilis til hæl.
Og hvordan når de så det? Først og fremmest er kirurgen hurtig, men narkosen er så sandelig også med på tempoet. 30 min. inden en operation er afsluttet, er der sædvanligvis ringet efter den næste patient. Der er endvidere rigeligt af op-personale, således at frokostpauser ikke forsinker arbejdet. Hoved-hals kirurgerne foretager selv al kirurgi, inklusiv tumor ablation og placeringen af den evt. ossøse rekonstruktion.
Tilbage til den forjættede registrartid: Registraren er altså tilknyttet en enkelt consultant efter en fast 4 måneders rotationsordning. Ca. 2 år henne i forløbet, vil det typisk være registraren, der laver al kirurgien. Consultanten superviserer eller drikker kaffe. Er man tilknyttet en mammaconsultant, vil man typisk i løbet af en 4 måneders periode have lavet ca. 15 latissimus dorsi brystrekonstruktioner. Et flow og en indlæringssituation man kun kan opnå på de helt store afdelinger.
Som klinisk fellow kommer man desværre i 2. række efter registraren. Det vil sige, at man skal kende sin besøgstid og aldrig nogensinde lade en lejlighed til at operere glide ud af hænderne. Som kvinde på en ekstremt mandsdomineret afdeling, gør man klogt i meget tidligt at indse, at den som intet siger, får ingenting. Specielt Head and Neck gruppen er velbesøgt,(læs overrendt) af visitors fra nær og fjern.
En typisk arbejdsuge i Head and Neck gruppen starter med den sædvanlige fællesstuegang kl. ca. 8.00. De tilknyttede patienter tilses af én af de 3 speciallæger, og hvis man er af den slags, der godt kan lide at dopple eller optegne dagens frie lap, inden pt. er bedøvet nede på OP, kan man også lige nå det. Efter stuegangen fortsætter mandagen med et Tumour Board Meeting, hvor patienterne præsenteres på en powerpoint, (typisk af sådan én som mig). De diskuteres herefter i fællesskab med patologer, onkologer, radiologer og øre-næse-hals kirurger. Senere på dagen vil de fleste af disse patienter blive set i fælles klinikken for Head and Neck gruppen. Denne klinik/ambulatorium består af plastikkirurger, diætister, talepædagoger, onkologer og specielt uddannede sygeplejersker. Ganske som i DK vil patienterne herefter blive præsenteret for et behandlingstilbud.
Tirsdag og torsdag er operationsdagene for Head and Neck gruppen. De har her 2 op-lejer fra 8.00-17.00.
Onsdag er typisk papirdag eller arbejde på et andet hospital i byen. Fredag synes mere eller mindre dedikeret til ”private work”.
Og hvad har jeg så som Klinisk Fellow fået ud af mit ophold? Har det været det værd, at forlade mand og børn i et halvt år, at bruge af børneopsparingen, at læse mail på mail fra skolelæreren om den uartige søn, som man kun kan tale dunder til i telefonen, at se ægtefællen få brug for flere og flere kosmetiske indgreb?
Svaret er ja! Vil jeg gøre det igen? Helst ikke!
Jeg har set kirurgiske teknikker, som man ikke ligefrem kan læse om. Jeg har set løsninger på problemer, som jeg nok aldrig selv ville have kunnet udtænkt og frem for alt har jeg ændret min mentale indstilling til kirurgi. Det skal være sjovt, det skal være udfordrende, det vil undertiden gå galt, men det er en uundgåelig del af spillet.
Og selvfølgelig har jeg lært nye procedurer. Blevet påtvunget teknikker, som i starten fik hårene til at rejse sig, og som nu falder ganske naturligt. Blevet overhørt i anatomi og stået med røde kinder. Danmark er et lille land og vi er ganske få kirurger, der lærer af hinanden. Jeg kan kun opfordre mine yngre kolleger til at tage ud og få sus under vingerne.
Med tak til Dansk Mikrokirurgisk Selskab’s økonomiske støtte til opholdet,
og skulle der være en yngre kollega, som er interesseret i noget lignende, vil jeg gerne stille mig bedrevidende til rådighed mht. do’s and don’t.
Gete Toft
Søndre Skovvej 23 st
9000 Aalborg
98-161031
Gete@dadlnet.dk