Vedtaget ved urafstemning januar 2001.
§ 1. Formål
Selskabets formål er at fremme forskning og uddannelse indenfor mikrokirurgi på kar og nerver og bidrage til samarbejde mellem specialer indenfor området.
§ 2. Medlemmer
2.1 Som ordinært medlem kan optages enhver læge med interesse for mikrokirurgi. Skriftlig anmodning om optagelse fremsendes til sekretæren. Optagelse i selskabet som ordinært medlem forudsætter medlemsskab af Dansk Medicinsk Selskab
2.2 Studentermedlemmer kan optages. Anmodning om optagelse fremsendes skriftligt til sekretæren.
2.3 Som associerede medlemmer med mikrokirurgisk interesse kan optages enkeltpersoner eller firmaer repræsenteret ved navngiven person. Associerede medlemmer har på lige fod med øvrige medlemmer ret til at deltage i selskabets kurser og andre arrangementer. Anmodning om optagelse fremsendes skriftligt til kasseren, som er kontaktperson. Betingelserne for medlemskab fastsættes af bestyrelsen. Medlemsskab for associerede medlemmer tegnes for en periode på mindste 3 år. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra denne regel. De associerede medlemmer vil have medlemsfordele som udstillere ved videnskabelige møder.
2.4 Æresmedlemmer kan af generalforsamlingen udnævnes blandt selskabets medlemmer efter bestyrelsens indstiling.
2.5 Alle nye medlemmer skal godkendes ved førstkommende generalforsamling ved simpelt flertal.
§3. Møder og kurser
Møder og kurser afholdes efter bestyrelsens skøn.
§4. Generalforsamling
4.1 Ordinær generalforsamling afholdes årligt i første kvartal. Ekstraordinære generalforsamlinger kan sammenkaldes af bestyrelsen eller gennem denne på forlangende af mindst 20 ordinære medlemmer. Enhver generalforsamling skal indkaldes skriftligt med dagsorden med mindst 4 ugers varsel. Der kan kun tages beslutning om sager, der er ført på dagsordenen.
4.2 Faste punkter på den ordinære generalforsamlings dagsorden er
- · Valg af dirigent
- · Formandens beretning
- · Beretning fra repræsentant(er) fra de internationale relationer
- · Nye medlemmer
- · Regnskab
- · Valg til bestyrelsen
- · Eventuelt
Yderligere punkter til dagsordenen skal være selskabets sekretær i hænde senest 6 uger før generalforsamlingen.
Kun ordinære medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen.
4.3 Kontingentet fastsættes på generalforsamlingen.
§ 5. Bestyrelsesmedlemmer og revisor
Til varetagelse af selskabets forretninger vælger generalforsamlingen en bestyrelse på fem medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne kan vælges blandt selskabets ordinære medlemmer, der endvidere er medlem af Dansk Karkirurgisk Selskab, Dansk Neurokirurgisk Selskab, Dansk Ortopædisk Selskab, Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi og/eller Dansk Thoraxkirurgisk Selskab..Valg til selskabets bestyrelse forudsætter minimum 2 års menigt medlemskab af Dansk Mikrokirurgisk Selskab. Idet der på lige år vælges to bestyrelsesmedlemmer og tre på ulige, tilstræbes der ordentligvis en bred repræsentation fra ovennævnte specialer. Der skal dog så vidt muligt være mindst en repræsentant fra henholdsvis Dansk Neurokirurgisk Selskab, Dansk Ortopædisk Selskab og Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi. Der kan højst være to repræsentanter fra hvert selskab. Valget gælder for en periode på to år, og genvalg kan højst finde sted to gange.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand, sekretær, kasserer, redaktør af nyhedsbrev og et menigt medlem. Bestyrelsen kan ved behov inddrage andre medlemmer i arbejdet. På ulige år vælger generalforsamlingen blandt de ordinære medlemmer én revisor, hvis funktionstid er to år. Genvalg kan finde sted højst to gange.
§ 6. Udgående repræsentation.
Bestyrelsen udpeger repræsentanter til Dansk Medicinsk Selskab, internationale sammenslutninger og foreninger. Repræsentanterne udpeges under skyldig hensyntagen til sammenslutningernes og foreningernes arbejdsform, og repræsentanternes funktionstid justeres af bestyrelsen mindst hvert andet år.
§ 7. Medlemskontingent.
Kontingentet for ordinært medlemskab fastsættes på den årlige generalforsamling. Studentermedlemmer betaler halvt kontingent. Kontingentstørrelsen for de associerede medlemmer fastsættes af bestyrelsen. Kontingentet opkræves via Lægeforeningen én gang årligt medio juni. Ved indmeldelse før juni betales fuldt kontingent for det løbende kalenderår, hvorimod der ved indmeldelse efter juni først vil blive opkrævet kontingent for det følgende kalenderår. Associerede medlemmer betaler fuldt kontingent for det kalenderår, hvor indmeldelse foregår og for de følgende to år på en gang. Er årskontingentet ikke betalt rettidigt vil medlemmet blive rykket, og er medlemmet fortsat i restance 15. december, vil vedkommende uden yderligere varsel blive slettet som medlem. Restanceramte medlemmer kan ikke deltage i selskabets arrangementer. Fornyet indmeldelse kræver at skyldigt beløb erlægges med anmodning om genindmeldelse. Medlemmer er fra året efter de fylder 70 år kontingentfrie. Bestyrelsen disponerer over selskabets midler indenfor formålsparagraffen. Dog skal selskabets midler anbringes på bankbog eller sparekassekonto eventuelt i obligationer eller lignende sikre værdipapirer, alt lydende på selskabets navn. Regnskabet følger kalenderåret.
§ 8. Udmeldelse.
Ordinære medlemmer og studentermedlemmer kan udmelde sig ved skriftlig henvendelse til sekretæren med mindst én måneds varsel gældende fra næste 1. januar.
Bestyrelsen genforhandler gennem kasseren betingelserne for de associerede medlemmer inden udløbet af den 3-årige medlemsperiode.
§ 9. Udelukkelse.
Forslag om medlemmers udelukkelse skal af bestyrelsen forelægges generalforsamlingen og kræver 2/3 stemmemajoritet. Dog skal mindst ½ af de stemmeberettigede i selskabet være tilstede. Er sidstnævnte ikke opfyldt går forslaget til urafstemning blandt de ordinære medlemmer, hvor der kræves 2/3 stemmemajoritet af de afgivne stemmer.
§10. Lovændringer.
Forslag til lovændringer skal forelægges generalforsamlingen til vedtagelse, og denne kræver 2/3 stemmemajoritet, og mindst ½ af selskabets stemmeberettigede i selskabet skal være tilstede. Er sidstnævnte ikke opfyldt går forslaget til urafstemning blandt de ordinære medlemmer, hvor der kræves 2/3 stemmemajoritet af de afgivne stemmer.
§ 11. Rejselegater.
Såfremt selskabets økonomi tillader det, kan selskabet uddele rejselegater til studierejser. Ansøgning herom til bestyrelsen, som foretager uddelingen. Et skriftligt referat med faglige refleksioner til nyhedsbrevet samt regnskab for beløbets anvendelse vedlagt originale bilag skal indsendes til bestyrelsen senest 2 måneder efter afsluttet studierejse, hvorefter legatet udbetales. Bestyrelsen er efter ansøgning bemyndiget til at støtte videnskabelige projekter økonomisk og/eller med utensilier. Almindelige kongresrejser er ikke omfattet af ordningen.
§ 12. Opløsning af selskabet.
Selskabets opløsning kan kun vedtages ved skriftlig afstemning blandt samtlige ordinære medlemmer og kun med 2/3 majoritet for opløsning. Ved opløsning af selskabet skal formuen overflyttes til et fond administreret af Dansk Medicinsk Selskab til uddeling efter ansøgning. Ansøgerne skal benytte midlerne i overensstemmelse med disse vedtægters paragraf 1 og 1